Ernæringsmæssigt sødemiddel betyder, at når et bestemt sødestof har samme sødme som saccharose, er dets brændværdi mere end 2% af kalorieværdien af saccharose. Ikke-ernæringsmæssige sødestoffer er defineret som havende en brændværdi lavere end 2% af kalorieværdien af saccharose.
Naturlige ikke-ernæringsmæssige sødestoffer har fået stigende opmærksomhed og er udviklingstendensen for sødestoffer. WHO påpegede, at mere end 50 millioner mennesker med diabetes har nået mere end en fjerdedel af amerikanerne, der har brug for mad med lavt kalorieindhold. Blandt saccharoseerstatninger bruges aspartam hovedsageligt i USA, som tegner sig for mere end 90 %, mens Japan er domineret af steviolglykosider, og europæere er mere interesserede i AK-sukker (acesulfam K). Disse tre ikke-nærende sødestoffer kan bruges i Kina.
Ud fra markedsefterspørgslen og forskningen i sødestoffer har udviklingstendensen for sødestoffer hovedsageligt to aspekter: [7]
Sødemiddel med høj sødme
Sødestoffer med høj sødme har fordelene ved høj sødme, lavt kalorieindhold, mindre caries, høj sikkerhed osv., og de fleste af disse sødestoffer er ikke-sukkerstoffer, som ikke kontrolleres af insulin under stofskifteprocessen og vil ikke forårsage fedme. blodtryksstigning, velegnet til diabetes- og fedmepatienter som en sød erstatning.
Funktionelt sødemiddel
Funktionelle sødestoffer (hovedsageligt oligosaccharider på dette stadium) har ikke kun egenskaberne af lavt kalorieindhold, høj stabilitet, sikkerhed og ikke-toksicitet, men har også den unikke funktion at fremme reproduktionen af probiotika og hæmme væksten af skadelige bakterier. De fysiologiske funktioner af funktionelle oligosaccharider, der i øjeblikket er bekræftet, omfatter hovedsageligt følgende aspekter:
1. Det er ikke let at blive absorberet af den menneskelige krop og giver meget lave eller ingen kalorier og kan bruges til diabetikere, fedmepatienter og hyperglykæmipatienter.
2. Aktiver bifidobakterier i tarmene og fremme deres vækst. Funktionelle oligosaccharider er spredningsfaktorer for gavnlige bakterier i tarmkanalen, og det mest oplagte spredningsmål er bifidobakterier. Menneskeforsøg har vist, at visse funktionelle oligosaccharider, såsom isomalto-oligosaccharider, bruges af bifidobakterier og visse mælkesyrebakterier i tyktarmen efter at være blevet indtaget i menneskekroppen, mens de skadelige tarmbakterier Perfringens og Clostridium fordærve Bakterier ikke kan bruges pga. overfladen af bifidobakterier har oligosaccharid-receptorer, og mange oligosaccharider er effektive bifidusfaktorer.
3. Det vil ikke forårsage huller i tænderne, hvilket er godt for at opretholde mundhygiejnen.
4. Det har nogle fysiologiske funktioner af kostfibre, såsom at sænke serumkolesterol og forebygge tyktarmskræft.
